Spil rugby på din skole

Spil rugby i skolen - få besøg af en instruktør

TILRET

Guillermo Bibiloni og Odder Rugby Klub samarbejder om at promovere rugbysporten til skoler og uddannelsesinstitutioner i og omkring Odder. Arbejdet sker desuden i samarbejde med Dansk Rugby Union og frem til 21. december 2021 med finansiel støtte fra Dansk Idrætsforbund.


Formålet med projektet er at give elever og lærere et basalt kendskab til rugbysporten gennem et skolerugbyforløb, som indebærer 2 besøg på skolerne af 2 x 45 minutter, samt en afsluttende skolerugbyfestival i rugbyklubben mellem de involverede skoler. Ønsker skolerne et udvidet forløb, står Odder Rugby Klub og Guillermo Bibiloni gerne til rådighed, såfremt det er muligt. Udvidede forløb skal aftales og koordineres med Guillermo.

Odder Rugby Klub er en veletableret klub i Odder Kommune, og vi tilbyder rugby til børn og unge fra U8 til U16, og fra 2022 også U18. Derudover har vi seniorhold for kvinder og mænd. Med indsatsen på skoler og uddannelsinstitutioner i nærområdet, er vores intention at få elever og læreres øjne op for rugby som et positivt alternativ til andre holdspil, som fx fodbold og håndbold.

Vi har været heldige at få tilknyttet Guillermo Bibiloni til klubben som en trænerkapacitet, med mange års erfaring i at udbrede rugby på skoler i Spanien og Wales. Guillermo Bibiloni er desuden træner for klubbens herrehold og vi håber at I vil tage godt imod ham.


Kontaktinformation:
Odder Rugby Klub: info@odderrugby.dk
Tlf.: 22 17 14 54 (formand)

Skolerugbykoordinator
Guillermo Bibiloni
Tlf.: 52 52 30 77

Gabp70@gmail.com

Breddekonsulent Dansk Rugby Union:
Preben Rasmussen
Tlf.: 26 84 74 05
Pr@rugby.dk

Vil du prøve rugby på din skole? Så kan vi hjælpe.